Om

Hvem er jeg?

Hej, mit navn er Magnus, jeg er 20 år gammel og kommer fra Viborg. Efter at være blevet student i sommers 2024, holder jeg nu sabbatår, hvor jeg arbejder på MagnusFPV. MagnusFPV er en enkeltmandsvirksomhed, som fokuserer på at levere FPV drone optagelser til forskellige virksomheder og events. Jeg har i mange år haft en stor interesse for FPV droner, videoproduktion og -redigering. Her er det rigtig vigtigt for mig, at jeg leverer det bedst mulige resultat til mine kunder, og sikrer mig at alle er tilfredse i sidste ende. Jeg er positiv, god til at tage ansvar og elsker at møde nye mennesker, hvilket har stor indflydelse når jeg er ude og arbejde for mange forskellige firmaer, og blandt mange forskellige mennesker.

Min historie

Hvad der startede som en hobby har hurtigt udviklet sig til en stor passion for FPV dronernes del i videoproduktioner og evnen til at være med til at bringe andres ideer til virkelighed. Tilbage i 2022 startede min interesse for FPV, som al min fritid hurtigt blev dedikeret til. Her lagde jeg fokus på at forbedre hver en del, lige fra at bygge droner, reparere, tune, 3D-printe, kameraindstillinger, videoredigering og meget mere for at kunne skabe det bedst mulige resultat. I starten havde jeg primært fokus på motorsporten, hvilket har udviklet sig til nu også at omfatte indendørs rundvisninger. Siden hen har jeg været landet rundt, fra Sæby i Nordjylland, Padborg i Sønderjylland, Dragør i Region Hovedstaden og meget midt imellem, for at skabe unikke droneoptagelser fra et nyt perspektiv. Nu med flere opgaver bag mig, er jeg klar til at bringe dine ideer til virkelighed.

Udstyr

Hvad er FPV droner?

FPV står for First Person View og er specialbyggede droner designet til at give størst mulig kontrol i luften. Kameraet på dronen sender et videosignal til et par kamerabriller, hvilket giver fornemmelen af at være ombord på dronen. Det giver mulighed for præcist at kunne navigere i forskellige områder, både ude og inde. Modsat traditionelle kameradroner, giver FPV en ny unik synsvinkel. Med fuld manuel styring giver det mulighed for rolige indendørs bevægelser lige til hurtige action prægede skud, når der fx skal jagtes drift biler.

Udendørs

En af FPV dronerne er en såkaldt freestyle drone, som er bygget fra bunden med acceleration, fart og præcision i fokus. Med en topfart på 170 km/t er den perfekt til at få det helt rigtige skud, når der er fart over feltet. Her bruges den primært i motorsportens verden, når der skal følges efter speedbåde, drift biler, traktortræk, gokart, motorcross eller endda mindre udendørs aktiviteter som cykling. Dronens præcision giver mulighed for unikke skud helt tæt på, selv i høje hastigheder, og for at dykke i frit fald ned og fange en kører på banen.

Indendørs

Indendørs bruges der en Cinelog25 V2, som er en mindre drone med beskyttede propeller. Dronen har en størrelse der passer i ens håndflade, vejer kun 280g og bygget for bedst mulig kontrol ved lave hastigheder, til at kunne navigere i ejendomme, hoteller, sportshaller m.m. Med beskyttede propeller er dronen sikker til at flyve tættere på møbler, genstande og mennesker, hvilket giver mulighed for bedre skud mens sikkerheden prioriteres. Dronens lille størrelse giver mulighed for, i ét klip, at flyve igennem små åbninger, bevæge sig mellem etager og se faciliteterne fra en ny vinkel, hvilket ikke har været muligt med traditionelle teknikker.

Jeg er baseret i Viborg

men laver opgaver i hele landet

Magnus Boutrup Andersen

magnusbfpv@gmail.com

+45 71 78 71 50

Kort om MagnusFPV

MagnusFPV laver FPV drone optagelser med et unikt perspektiv til dine events, rundvisninger, reklamer og meget mere.